At tro

I søndags sad jeg i kirken (for første gang i mange år) sammen med min lillesøster, som til foråret skal konfirmeres. Som kun 13-årig teenage pige med alt mulig andet i hovedet skal hun tage stilling til om hun tror. Om hun tror på Gud. Det er noget af en beslutning at give en så ung pige. Jeg har som nu 19-årig stadig ikke fundet ud af om jeg tror på Gud (er dog konfirmeret).

Efterhånden er der så mange forskellige religioner, som hver især mener noget forskelligt. Og med de forfærdelige ting som sker rundt omkring i verden kan det være svært at tro på at der er en Gud. En gud som beskytter os? Og lader alle disse ting ske, fordi der er en mening med det?

De fleste har valgt at sluttet sig til at tro på Big Bang teorien ” Universet blev skabt for 13.7 milliarder år siden ved en begivenhed kaldet Big Bang. Dengang var al energi og stof samlet i en tætpakket klump, der var ufattelig varm, men pludselig udvidede klumpen sig i løbet af et splitsekund med umådelig høj fart”. Måske er denne teori mere sandsynlig end Adam og Eva og jorden, som Gud skabte.


Så tror jeg nærmere på den sidste mulighed. Den er måske mere usandsynlig, men til gengæld er historien efter mit vedkomne bare mere spændende og giver mere tryghed. Der er en Gud, som passer på os og vi kommer et sted hen efter døden.


Det er svært hvad man skal tro og mon det nogensinde bliver lettere?