Jeg er single og nyder det - i hvert fald det meste af tiden! Men er efterhånden træt af at leve i en verden, hvor man åbenbart kun kan være lykkelig med en kæreste ved sin side.
Livet går i første omgang ud på at finde sig selv og kende sig selv inden man skal lære et andet menneske at kende. Er der virkelig noget i vejen med at være single? Jeg synes i hvert fald det er dejligt.
Desværre begynder jeg at kunne mærke presset fra forældre og bedsteforældre, som i første omgang (for forældrenes vedkomne) gerne vil have en svigersøn og måske en gang børnebørn. Og der er jeg slet ikke endnu!!
Og dermed siger jeg ikke at jeg aldrig har haft kærester, for jeg har da haft "kærester" (eller hvad jeg nu skal kalde dem). Efterhånden vil i forstå hvordan mit forhold til det modsatte køn har været indtil nu.
Min opfordring er LAD OS DOG VÆRE SINGLER, for på det tidspunkt har man kun sig selv at tænke på. Jeg nyder min single-tid, så længe den varer. Jeg vil nyde ikke at skulle barbere ben hele tiden, drikke alt det jeg har lyst til, kysse med en masse fyre og sige det jeg har lyst til.
Det er masser af gode til ved at være single, men også de dårlige, og de gode og dårlige er der også når man har en kæreste. Men som single kan jeg kune sige at det nu er det bedste!!
En hyldest til single-livet!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar